Prompt engineering

Prompt Engineering betyder enkelt sagt at stille gode spørgsmål til AI'en. En prompt er din input med dit spørgsmål eller anmodning.

Prompt engineering indebærer, at vi udtænker målrettede spørgsmål og instruktioner for at hjælpe chatbots med at give de rigtige svar under samtalerne. Med bedre prompts får du bedre resultater.

Sammen med specifikationerne for den valgte model er dette afgørende for kvaliteten af svaret.

Elementer i en prompt (spørgsmål)

For at få bedre resultater skal du tænke på følgende punkter:

• Formål: hvad vil du præcist have fra sprogmodellen?
• Rolle: hvilken rolle har sprogmodellen?
• Kontekst: baggrundsinformation om anmodningen
• Stil: hvilken stil vil du anvende?
• Output: hvilket format ønsker du? Skriver du fx en artikel, en mail eller et brev?

Formålet

At beskrive formålet med dit spørgsmål præcist er essentielt og kan ikke udelades.

Hvad vil du vide?

• Faktaspørgsmål kan stilles, men vær opmærksom på begrænsningerne (fx manglende aktuel viden)
• Ligesom i Google får du ikke nødvendigvis det samme svar, hvis du stiller spørgsmålet flere gange
• Fordelen er “chat”-funktionen, så du kan stille opfølgende spørgsmål

Eksempel på prompt med et klart formål:

Prompt med kun formål

Giv en beskrivelse af de vigtigste udfordringer ved fjernundervisning

Fjernundervisning medfører forskellige udfordringer. Nogle af de vigtigste udfordringer er:

1. Teknologiske barrierer: Ikke alle elever har adgang til den nødvendige teknologi, såsom en computer, internetforbindelse eller den nødvendige software. Dette kan resultere i ulige adgang til undervisningsmateriale og kommunikation, hvilket kan få nogle elever til at sakke bagud.

2. Motivation og engagement hos eleverne: Ved fjernundervisning er det sværere at fastholde elevernes opmærksomhed og engagement. De kan blive distraheret af andre aktiviteter eller reagere langsommere, fordi der ikke er direkte interaktion med læreren. Det er afgørende at motivere eleverne og øge deres engagement for at opnå effektive resultater.

3. Social interaktion og samarbejde: Ved fjernundervisning er der mindre plads til social interaktion og samarbejde mellem eleverne. Manglen på ansigt-til-ansigt interaktion kan hæmme læring, især ved aktiviteter hvor samarbejde er essentielt. Lærere skal finde alternative måder at få eleverne til at kommunikere og samarbejde virtuelt.

4. Vurdering og feedback: Det kan være udfordrende at vurdere fremskridt og give effektiv feedback til eleverne ved fjernundervisning. Lærere skal finde kreative og pålidelige metoder til at evaluere eleverne og give feedback på deres arbejde uden mulighed for direkte observation.

5. Tekniske problemer og forbindelsesproblemer: Fjernundervisning er afhængig af teknologi og kan blive påvirket af tekniske problemer som softwarefejl, langsomme internetforbindelser eller serveroverbelastning. Disse tekniske problemer kan forstyrre undervisningens kontinuitet og skabe frustration hos både lærere og elever.

6. Pædagogisk tilpasning: Fjernundervisning kræver ofte en tilpasning af den pædagogiske tilgang. Lærere skal lære nye metoder og strategier for effektivt at formidle stoffet og støtte eleverne, med hensyntagen til fjernundervisningens særlige karakteristika.

7. Arbejdsmængde og balance: Fjernundervisning kan føre til øget arbejdsmængde for lærerne, da de skal bruge ekstra tid og kræfter på at tilpasse deres undervisningsmateriale og administrere virtuelle læringsmiljøer. Det er vigtigt at finde en god balance mellem arbejde og privatliv for at undgå udbrændthed.

Tilføj rolle og kontekst

At tilføje en rolle og kontekst giver bedre og mere specifikke svar.

Eksempel på samme spørgsmål, men med rolle og kontekst:

Prompt med formål, rolle og kontekst

Som lærer i ungdomsuddannelse, giv en beskrivelse af de vigtigste udfordringer ved fjernundervisning for elever i 3. g

Fjernundervisning for elever i 3. g medfører forskellige udfordringer for lærerne. Nogle af de vigtigste udfordringer er:

1. Begrænset interaktion: Manglen på fysisk tilstedeværelse gør direkte interaktion mellem lærer og elever vanskeligere. Det er sværere at stille spørgsmål, føre diskussioner og give feedback. Læreren skal finde kreative måder at bruge digitale platforme til at fremme interaktion.

2. Teknologiske barrierer: Ikke alle elever har samme adgang til teknologi eller internetforbindelser. Nogle elever kan have problemer med at deltage i onlineundervisning eller indsende opgaver. Lærere skal finde måder at overvinde disse barrierer og sikre, at alle elever kan deltage i fjernundervisningen.

3. Selvdisciplin og motivation: Fjernundervisning kræver, at eleverne har selvdisciplin og motivation til at arbejde selvstændigt. Manglen på et fysisk klasseværelse kan føre til distraktioner og nedsat motivation. Lærere skal finde måder at øge elevernes engagement og motivere dem til at forblive motiverede.

4. Differentiering og individuel vejledning: Det er sværere at tilbyde differentiering og individuel vejledning ved fjernundervisning. Lærere skal finde måder at støtte elever individuelt og sikre, at de får tilstrækkelig opmærksomhed til at vokse og lære.

5. Evaluering og feedback: Evaluering og feedback kan være mere udfordrende ved fjernundervisning. Det er vigtigt at bruge forskellige evalueringsmetoder, der egner sig til online læring, samtidig med at der gives effektiv feedback til eleverne for at støtte deres læringsproces.

Kort sagt kræver fjernundervisning for elever i 3. g kreativitet, fleksibilitet og vedholdenhed fra lærernes side for at tackle de forskellige udfordringer og sikre, at alle elever kan fortsætte med at lære og udvikle sig.

Teknikker

Nedenfor beskrives nogle teknikker, du kan bruge ved mere avancerede prompts.

Teknik 1 - give eksempler

For at sikre, at sprogmodellen anvender den stil, du ønsker, giv et eller to eksempler.

Metoden kaldes “one & few-shot prompting”

Teknik 1 - give eksempler

Skriv et brev til forældre om brugen af mobiltelefoner i klassen. Brug vores politik for skrivning af brevet. (indsæt teksten fra politikken). Brug som eksempel dette brev, som ledelsen for nylig har skrevet til forældrene, men brug ikke information fra dette brev: (indsæt teksten fra brevet)

Den fulde prompt er som følger:

Telefonpolitik under undervisning • Alle elever lægger deres telefon i telefonposen ved indgangen til lokalet. Læreren behøver ikke at gøre opmærksom på dette. • Telefoner i telefonposen må kun tages ud, hvis læreren på forhånd har givet tilladelse. • Hvis din telefon er synlig uden lærerens tilladelse, bliver den inddraget. • Du kan hente din telefon ved receptionen kl. 16:15 efter endt dag. • Skolen er ikke ansvarlig for tyveri eller skader på telefoner, der opbevares eller er inddraget i telefonposen. Ved brug af telefonposen gives telefonerne altså ikke i skolens varetægt. • Brug kun din telefon under undervisningen, hvis læreren beder om det, og glæd dig til pauserne, hvor du kan opretholde alle dine sociale kontakter (både online og offline)!

Brug til stilen dette brev, som ledelsen for nylig har skrevet til forældrene, men brug ikke information fra dette brev. Kære forælder/værge,

Onsdag den 30. august er informationsaftenen planlagt som start på det nye skoleår. Aftenen handler om at lære mentoren at kende, og der vil naturligvis også blive delt vigtige generelle oplysninger. Der vil blive drøftet vigtige emner, og vi håber inderligt, at du kan komme.

Programmet er som følger:

18.45 Indgang med kaffe/te

19.00 Programstart

20.45 Programslut

Denne aften er ikke for elever!

Med venlig hilsen,

Hr. L. Håbefuld og Fru P. de Zwart

Afdelingsledere

Teknik 1 - svaret

Nedenfor er sprogmodellens svar på den omfattende prompt med eksempler

Kære forælder/værge,

Vi håber, at I har haft en god sommerferie, og at jeres børn er klar til et nyt skoleår. Vi vil gerne informere jer om vores politik vedrørende brug af mobiltelefoner i klassen.

For at skabe et optimalt læringsmiljø har vi besluttet at indføre en telefonpolitik. Denne politik indebærer, at alle elever ved indgangen til lokalet skal lægge deres telefon i telefonposen. Det er elevernes ansvar at gøre dette selvstændigt, uden at læreren behøver at gøre opmærksom på det.

Telefonerne i telefonposen må kun bruges, når læreren på forhånd har givet tilladelse. Det er derfor vigtigt, at eleverne kun tager deres telefon ud, når det er udtrykkeligt tilladt. Hvis en telefon er synlig uden lærerens tilladelse, vil den blive inddraget. De inddragne telefoner kan hentes ved receptionen kl. 16:15 efter endt dag.

Det er vigtigt at understrege, at skolen ikke er ansvarlig for tyveri eller skader på telefoner, der opbevares eller er inddraget i telefonposen. Telefonposen fungerer kun som et hjælpemiddel til at opbevare telefonerne sikkert under undervisningen. Telefonerne gives ikke i skolens varetægt.

Vi opfordrer eleverne til kun at bruge deres telefon under undervisningen, når det er nødvendigt, og læreren beder om det. Sociale kontakter kan opretholdes i pauserne, både online og offline. Vi ønsker, at eleverne kan fokusere på deres skolearbejde og skabe et optimalt læringsmiljø, hvor de kan koncentrere sig fuldt ud.

Vi håber, at I som forældre/værger har forståelse for vores telefonpolitik og vil drøfte den med jeres barn. Sammen kan vi sikre, at eleverne får det bedste ud af sig selv.

Hvis der er spørgsmål, er I altid velkomne til at kontakte skolen.

Med venlig hilsen,

Hr. L. Håbefuld og Fru P. de Zwart Afdelingsledere

Teknik 2 - give skabelon

For at sikre, at sprogmodellen bruger et bestemt format, giv en skabelon og et eksempel. Dette sikrer, at sprogmodellen formgiver eller strukturerer sit svar på en bestemt måde. Du kan tænke på meget forskellige formater, som er nyttige i situationer som:

• csv-output til import i et Excel-ark
• json-output til programmering
• Gruppeinddeling til planlægning af en sportsdag

Eksempel på prompt: Kan du nævne tre store krige fra det 18. århundrede? Formater dit svar således: Krigens navn: Fra år: Til år: Lande på den ene side: Lande på den anden side:

For eksempel: Krigens navn: Første Verdenskrig Fra år: 1914 Til år: 1918 Lande på den ene side: Tyskland, Østrig Lande på den anden side: Frankrig, Storbritannien, Rusland

Metoden kaldes “output templates”

Teknik 2 - give skabelon

Nedenfor er sprogmodellens svar på prompten med en output-skabelon

Krigens navn: Syvårskrigen Fra år: 1756 Til år: 1763 Lande på den ene side: Preussen, Storbritannien Lande på den anden side: Frankrig, Østrig, Rusland

Krigens navn: Den Amerikanske Uafhængighedskrig Fra år: 1775 Til år: 1783 Lande på den ene side: USA, Frankrig, Spanien, Nederlandene Lande på den anden side: Storbritannien

Krigens navn: Napoleonskrigene Fra år: 1803 Til år: 1815 Lande på den ene side: Frankrig, Napoleons allierede (som Spanien, Italien og tyske stater) Lande på den anden side: Storbritannien, Preussen, Rusland, Østrig

Teknik 3 - give hint

For at sikre, at sprogmodellen starter og skriver på en bestemt måde, giv et hint. Her skriver vi hintet til sidst i prompten.

Eksempel på prompt: Kan du opsummere denne artikel for mig? (indsæt din artikeltekst). Start dit svar med: De vigtigste punkter i denne artikel er:

• INDSÆT ARTIKELTEKSTEN HER

Metoden kaldes “cues og hints” Dette eksempel bruger en artikel fra internettet: https://www.leraar24.nl/2619420/onderwijs-op-afstand-wat-hebben-we-geleerd/

Teknik 3 - give hint

Nedenfor er sprogmodellens svar på prompten med et hint

Artiklen diskuterer erfaringer og læring fra lærere, der har undervist på afstand under coronakrisen. De måtte beslutte, hvilke lektioner der kunne gives online, og hvilke der var bedre på papir. Nogle bemærkelsesværdige punkter er:

• Mandy de Vries, lærer på Nutsskolen Morgenstond, lavede arbejdsbøger til sine elever til hjemmearbejde. Hun kommunikerede med forældre via e-mail, gav eleverne en dagsplan og ringede ugentligt til eleverne. Skolen brugte også en online platform, Snappet, til ekstra øvelsesmateriale.

• For mange familier var det svært at støtte børnenes undervisning hjemme, især for forældre, der også arbejdede hjemmefra.

• Skoler måtte digitalisere hurtigt, selvom holdningerne i teamet til dette nogle gange var delte.

• Specialundervisning gjorde situationen mere kompleks på grund af mangel på nødvendigt udstyr og opmærksomhed på adfærd og social interaktion. Skolen forsøgte at opretholde kontakt med eleverne på forskellige måder, såsom via videobeskeder eller telefonopkald.

• Artiklen indeholder praktiske tips til fjernundervisningsopgaver, opretholdelse af kontakt med eleverne og råd til forældre, der arbejder hjemme.

Generelt understreger artiklen vigtigheden af innovative løsninger, fleksibilitet, kommunikation med forældre og bevarelse af rutine og struktur i undervisningsprocessen under pandemien.

Teknik 4 - splitte indhold i instruktioner

Nogle gange er prompten meget lang på grund af ekstra indhold, og sprogmodellen fortolker ikke præcist, hvad du ønsker. Det så du sandsynligvis allerede i det foregående eksempel. Del da indholdet med tre anførselstegn i starten og slutningen af teksten fra resten af prompten.

Eksempel på prompt: Kan du opsummere denne artikel for mig? “”” (indsæt din artikeltekst). “”” Start dit svar med: De vigtigste punkter i denne artikel er:

Metoden kaldes “content splitting” Dette eksempel bruger igen en artikel fra internettet: https://www.leraar24.nl/2619420/onderwijs-op-afstand-wat-hebben-we-geleerd/

Teknik 4 - splitte indhold

Nedenfor er sprogmodellens svar på prompten med splittet indhold. Vi bruger tre anførselstegn eller tre stjerner til at adskille konteksten for spørgsmålet.

De vigtigste punkter i denne artikel er:

• Under coronakrisen måtte lærere udvikle strategier og teknikker for at gøre fjernundervisning så effektiv som muligt, mens forældre tog en større rolle i at støtte deres børn.
• Vigtige faktorer for succesfuld fjernundervisning var at organisere en struktureret dagsplan, opretholde åben kommunikation mellem lærer og elev og træffe velovervejede valg om, hvilke lektioner der kunne gives online eller på papir.
• Udfordringer inkluderer at finde måder at støtte sårbare elever på og den ekstra belastning, der blev lagt på forældre, især dem der også arbejder hjemmefra.
• Der var en hurtig stigning i digitalisering på skolerne med tilføjelse af nye digitale værktøjer og metoder. Artiklen nævner eksemplet med lærer Mandy de Vries, som på trods af sin korte erfaring i undervisning kunne hjælpe sine kolleger med sine digitale færdigheder.
• Artiklen understreger også vigtigheden af vedvarende kontakt og opmærksomhed på elever, især i specialundervisning, og giver praktiske tips til at opnå dette, både for lærere og forældre.
• Endelig håber artiklen, at forældrenes engagement i deres børns fjernundervisning vil fortsætte efter pandemien.

Teknik 5 - spørg først om ekstra information

Du kan give instruktioner om først at stille supplerende spørgsmål, før svaret genereres. På den måde hjælper sprogmodellen dig med at forbedre og gøre din tekst mere specifik.

Eksempel på prompt: “Jeg vil lave en lektionsplan for 3. g, hvor vi behandler løftestangsloven. Lektionen varer 45 minutter, og jeg vil gerne lave et forsøg, hvor jeg demonstrerer, hvordan løftestangen virker. Før du skriver lektionsplanen, kan du stille mig supplerende spørgsmål for at forbedre planen?”

Metoden kaldes “ask before answer prompting”

Teknik 5 - spørg først om ekstra information

Nedenfor er sprogmodellens svar på prompten med anmodning om supplerende information

Selvfølgelig! Her er nogle spørgsmål, jeg kan stille for at forbedre lektionsplanen: Hvad er formålet med lektionen? Vil du have, at eleverne forstår løftestangsloven og kan anvende den? Har du allerede samlet materiale eller kilder til brug under lektionen? For eksempel videoer, billeder eller tekst om løftestangsloven? Hvor meget forudgående viden har eleverne om emnet? Skal de allerede kende til, hvad en løftestang er, eller vil du introducere det under lektionen? Hvilken terminologi og hvilke begreber skal eleverne forstå for at kunne forstå løftestangsloven? Tænk på ting som armen på en løftestang, drejepunktet og indsats- og modstandskraft. Har du allerede idéer til den praktiske del af lektionen, hvor du vil demonstrere forsøget? Hvis ja, hvilke materialer og trin er nødvendige for at udføre forsøget? Tror du, at 45 minutter er nok tid til at forklare løftestangsloven, demonstrere forsøget og eventuelt lade eleverne eksperimentere med deres egne løftestangskonstruktioner? Hvilke spørgsmål eller opgaver kan du give eleverne for at evaluere deres forståelse og anvendelse af løftestangsloven?

Med disse supplerende oplysninger kan vi få et bedre billede af formålet og gennemførelsen af din lektionsplan og forbedre den.

Teknik 5 - spørg først om ekstra information

Nedenfor er sprogmodellens svar på det første spørgsmål

1. Jeg vil have, at de forstår formlen for løftestangsloven og kan anvende den
2. Jeg har endnu ikke noget materiale
3. De har ingen forudgående viden
4. De skal kende til armen, drejepunktet og kræfterne til venstre og højre med symbolerne
5. Jeg vil bruge en løftestang med vægte
6. Det burde være tilstrækkeligt
7. De kan selv prøve at skabe balance ved at placere vægtene på løftestangen

Teknik 5 - spørg først om ekstra information

Nedenfor er sprogmodellens andet svar

Tak for de supplerende oplysninger! Her er et eksempel på, hvordan lektionsplanen kan se ud:

Lektionsplan: Løftestangsloven - 3. g

Lektionsmål: Ved lektionens afslutning kan eleverne forstå og anvende formlen for løftestangsloven.

Varighed: 45 minutter

Materialer:

• Tavle og marker
• Løftestang med vægte (fx en træplanke med et drejepunkt i midten og vægte på begge sider)
• Eventuelt ekstra vægte eller andre materialer til at lave egen løftestangskonstruktion

Lektionsforløb:

1. Introduktion (5 minutter): Start lektionen med at tage løftestangsvægten som eksempel. Forklar, at vi i denne lektion skal studere løftestangsloven, som hjælper os med at forstå forholdet mellem den påførte kraft og modstanden. Stil nogle spørgsmål til klassen for at aktivere forudgående viden. For eksempel: "Hvad er nogle eksempler på løftestænger i vores dagligdag?", "Hvad er et drejepunkt på en løftestang?".

2. Teoretisk forklaring (15 minutter): Forklar grundprincipperne i løftestangsloven, inklusive formlen F1 x AF1 = F2 x AF2. Definér de vigtigste begreber: armen på en løftestang, drejepunktet, indsatskraften og modstandskraften. Brug tavlen til at tegne illustrationer og give eksempler på forskellige løftestangskonstruktioner. Involver eleverne ved at spørge om egenskaberne ved de løftestangskonstruktioner, de ser. Vis formlen for løftestangsloven med eksempler på beregninger og vis, hvordan den kan anvendes i forskellige situationer.

3. Demonstration (10 minutter): Demonstrer forsøget med løftestangen og vægtene. Placer fx en vægt på 500 gram på den ene side af løftestangen og lad eleverne justere indsatskraften på den anden side, indtil løftestangen er i balance. Diskutér værdierne for kræfter og arme, der bruges til at skabe balance, og relater det til formlen for løftestangsloven, som tidligere blev forklaret. Besvar eventuelle spørgsmål fra eleverne og opfordr dem til at tage noter.

4. Praktisk øvelse (15 minutter): Lad eleverne arbejde i grupper på 2-3 personer. Giv hver gruppe en løftestang med vægte, eller lad dem lave deres egen løftestangskonstruktion med de tilgængelige materialer. Giv grupperne opgaven at bringe løftestangen i balance ved korrekt placering af vægtene langs armen. Gå rundt i klassen for at vejlede grupperne, besvare spørgsmål og kontrollere, om de anvender formlen for løftestangsloven korrekt.

5. Afslutning (5 minutter): Saml eleverne igen og diskutér kort, hvad de har lært om løftestangsloven. Lad nogle grupper præsentere deres resultater og løsninger, mens du vurderer, hvor præcist de har anvendt løftestangsloven. Afslut lektionen med at diskutere løftestangslovens betydning i dagligdagen og gentag vigtigheden af kraft og arm ved skabelse af balance i løftestangskonstruktioner.

Denne lektionsplan giver en generel ramme, som du kan tilpasse efter din klasses behov og det tilgængelige materiale.

Teknik 6 - følelsesmæssig prompt

Du kan give instruktioner om at tilpasse tekstens tone til de underliggende følelser.

Eksempel på prompt: “Jeg vil gerne skrive et brev til en vred forælder. Hun har skrevet følgende: “”” …. “”” (indsæt teksten). Jeg vil gerne, at brevet tager hensyn til alle de følelser, der er involveret.”

Metoden kaldes “emotional prompting” Dette eksempel bruger et brev fundet på internettet: https://www.ouders.nl/forum/ouders-en-school/kan-ik-deze-boze-brief-afgeven-lang

Den fulde prompt lyder således:

Jeg vil gerne skrive et brev til en vred forælder. Hun har skrevet følgende: """Kære skolebestyrelse,

Deres sidste brev om påskefrokosten faldt mig helt for brystet. Efter de ekstra forældreaktiviteter i år ved starten og slutningen af hvert projekt, hvor jeg skal tage fri for at kunne være med, ændringen af skoletider, så jeg kan arbejde en time mindre om ugen (min chef er ikke glad!), skolefritidsordningen, der muligvis bliver tre gange så dyr på tre år, festugen hvor jeg tidligere tog fri for at se sponsorløbet, som viste sig at starte en halv time tidligere, så jeg kun nåede at se slutningen, sjove opgaver i 5. klasse, der ikke kan laves selvstændigt hjemme (find ud af, hvad denne ingrediens er, og lav en sjov præsentation), det obligatoriske frugtspisning med ny madkasse, er ændringen fra en fælles påskefrokost arrangeret af forældrerådet til at lave en påskefrokost til et andet barn dråben.

Hvorfor skal jeg lede efter rosinerundstykker, sjove påskepynt, pålæg vi ikke har, en papirtallerken (der er 20 i en pakke, jeg har kun brug for to) og så tidligt om morgenen arrangere det pænt på en bakke (til 2 børn) og så cykle det til skolen (kan De forestille Dem det)? For det første ser jeg ikke meningen med påskefrokosten, da det ikke har noget med skolearbejde at gøre. Hvis det arrangeres, fordi det er sjovt, må jeg skuffe Dem. Jeg får sandsynligvis to børn hjem, der brokker sig over, at de ikke har fået det, de kan lide (min datter har på forhånd skrevet, at hun ikke kan lide ost, fordi hun kun kan lide nogle få slags ost). Derudover ønsker man som forælder det bedste for sit barn, hvilket får den gennemsnitlige forælder til virkelig at gøre en indsats og bruge penge for ikke at stå tilbage for de andre forældre. Har vi ikke et forældreråd, der arrangerer den slags ting? Er forældrebetalingen for lav? Efter min mening er det billigere at købe en stor pakke chokoladestrøssel end 20 små, så det er ikke billigere i alt, men omkostningerne er blot fordelt anderledes. Kort sagt, jeg deltager ikke i påskefrokosten på denne måde."""

Jeg vil gerne, at brevet tager hensyn til alle de følelser, der er involveret.

Teknik 6 - følelsesmæssig prompt

Nedenfor er svaret, vi fik fra sprogmodellen

Kære forælder,

Jeg vil først og fremmest takke for Deres åbne kommunikation vedrørende påskefrokosten. Deres vrede er tydeligt mærkbar, og jeg forstår, at der er mange følelser involveret i dette emne.

Det er klart, at der har været mange ændringer på skolen det seneste år, såsom ekstra forældreaktiviteter, ændring af skoletider og mulig stigning i omkostninger til skolefritidsordningen. Jeg forstår, at disse ændringer har haft en betydelig indvirkning på Deres liv, og at følelsen af ubehag og frustration er vokset. Det er ærgerligt at høre, at De skal tage fri for at deltage i forældreaktiviteter, og at dette skaber problemer i Deres arbejdssituation. Jeg forstår også, at ændringen af skoletider kan have negative konsekvenser for Deres arbejdstimer. Disse er alvorlige bekymringer, som jeg fuldt ud kan forstå.

Med hensyn til påskefrokosten forstår jeg, at De er skuffet over ændringen fra en fælles påskefrokost arrangeret af forældrerådet til selv at skulle lave en frokost til et andet barn. De beskriver de anstrengelser, De skal gøre for at opfylde kravene, såsom at finde specifikke produkter, købe bestemte dekorationer og præsentere frokosten på en bakke. Jeg forstår, at disse opgaver ikke kun er omkostningstunge, men også kræver meget indsats. Derudover er det skuffende, at Deres børn måske ikke får det, de kan lide, hvilket kan skabe ekstra frustration.

Derudover spørger De, hvorfor denne påskefrokost ikke arrangeres af forældrerådet, og om forældrebetalingen ikke er tilstrækkelig til at finansiere sådanne arrangementer. De påpeger med rette, at fælles indkøb, som at købe en stor pakke chokoladestrøssel i stedet for mange små, kan spare penge og muligvis skabe en mere retfærdig fordeling af udgifterne. Det er vigtigt at nævne, at Deres følelser er forståelige, og at Deres bekymringer tages alvorligt. Jeg må dog også nævne, at organisering af sådanne arrangementer og involvering af forældre i aktiviteter er en vigtig del af vores skolefællesskab. At samles og nyde disse lejligheder kan bidrage til forældres engagement, børns sociale udvikling og skabe en positiv atmosfære på skolen.

For at imødekomme Deres bekymringer vil jeg tage denne sag op med skolebestyrelsen. Jeg vil viderebringe Deres feedback til dem og bede dem overveje dette problem ved planlægning af fremtidige arrangementer. Deres input er uvurderligt, og vi ønsker at skabe et skolemiljø, hvor forældre føler sig hørt og forstået. Jeg håber, vi sammen kan finde en løsning, der er acceptabel for både Dem og skolefællesskabet. Hvis De har andre bekymringer eller spørgsmål, er De velkommen til at tage en samtale med mig.

Tak for Deres tid og forståelse.

Med venlig hilsen,

Teknik 7 - anmode om flere versioner

Her anmoder du om flere versioner af et svar, så du har valgmuligheder. Du vil fx have, at modellen hjælper med at finde på lektioner med aktiverende arbejdsformer. Der findes mange forskellige mulige arbejdsformer, så du vil gerne have flere muligheder. Et godt eksempel findes under indstilling af roller, under "Aktiverende arbejdsformer". Her bruges også en system prompt til yderligere styring af modellen.

Du kan læse mere om roller i den relevante artikel. Dette eksempel med flere versioner findes nederst i artiklen. Det gentages ikke her.

Teknik 8 - kombination med system prompt

Med en system prompt kan du give opgaver til AI-modellen. Det er en instruktion, du kan give modellen for at forme opgaven eller modellens adfærd specifikt. Du kan angive, hvilken slags output du forventer fra AI-modellen. Det er en måde at styre modellen på og forhindre irrelevante eller uønskede svar.

Nogle eksempler på simple og generelle system prompts:

"Jeg vil have, at du er en venlig og hjælpsom assistent."

"Forbliv altid professionel og respektfuld i dit sprogbrug."

"Fokuser på at give konkrete, præcise svar uden overflødige detaljer."

System prompten sætter tonen og forventningerne for den specifikke samtale eller opgave, du vil udføre med AI-modellen.

Du kan også finde på mere avancerede system prompts til specifikke opgaver, som fx at opsummere en tekst: "Analyser den givne tekst grundigt og giv en kort, men informativ opsummering af de vigtigste punkter. Identificer hovedbudskabet og de vigtigste detaljer."

System prompts har ikke samme effekt på alle AI-modeller. Hos chatGPT har det stor effekt, hos Claude også, mens effekten er mindre hos andre modeller. Det er interessant at prøve og se, hvilken model der fungerer bedst til din input.

Du kan indstille en generel system prompt under præferencer, men det bedste er at lave disse system prompts for hver opgave, du vil automatisere. Vi kalder dette i AI-School for roller.

Du kan læse mere om roller i den relevante artikel.

Annotere et afsnit

Markér tekst i en afsluttet chatbesked og vælg Annoter. Skriv i vinduet et spørgsmål eller en ændringsinstruktion, fx ‘Gør kun denne sætning enklere’, og vælg Gem. Du kan annotere flere afsnit. Send derefter; en ekstra prompt i inputfeltet er ikke nødvendig, men må gerne bruges. Afsnittet bevares ved kommentaren, også hvis du skifter til et andet vindue undervejs. Du kan slette en annotation før afsendelse. På mobil holder du teksten nede for at markere.